Til minde om Enzo
Torsdag d. 18. Juni 2009 blev vores elskede Enzo aflivet.
Han havde længe døjet med allergi, vi havde prøvet forskellige behandlinger uden at det havde særlig god effekt. Han havde også problemer med mave-tarm systemet med blodige opkastninger og diarre. Om det var pga. stress af allergien nåede vi ikke at få opklaret.
Til trods for hans enormt gode temperament fik allergien, den konstante kløe stresset ham så meget, at han havde problem med at holde vægten, blev irritabel, knurrede og viste tænder af både os og de andre hunde, hvis man var i vejen. Til sidst endte han med at komme op og slås over ingenting. Han var ellers en hund som altid gik uden om en slåskamp.
Vi valgte derfor at give ham fred også pga. at vi ikke kunne risikere at han kom til at snappe vores datter, hvis hun kom i vejen.
Enzo var ellers en meget elskelig hund med et skønt, glad temperament. Han elskede at komme på udstillinger og han kunne næsten slå knude på sig selv for, at vores udstillings venner skulle komme og hilse på ham når vi mødtes
Det skal så lige siges, at racen IKKE er kendt for allergi. Han var ganske kort sat på listen over avls-hanner, men blev straks taget af da vi fik konstateret allergien og han nåede heldigvis aldrig at blive brugt i avlen. Vi håber at han var en ener mht. allergi.
På alle andre punkter var han en éner.
Hvil i fred Enzo, vi kommer til at savne dig og dit ellers glade humør.
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Til minde om Felix
Torsdag d. 01.04.2004 forlod Felix os desværre under meget triste omstændigheder.
Han var blevet opereret om tirsdagen fordi han på mystisk vis havde fået spist en sten. Operationen var egentlig gået meget godt, onsdag gik det fint. Men torsdag formiddag blev han pludselig akut dårlig og kort tid efter opgav han livet.
Felix var en rigtig dejlig hund, men han var helt bestemt også sin egen herre. Han var min første hund, som jeg havde for mig selv i mange år og det bar han bestemt præg af. Han kunne godt have været lidt bedre opdraget og han havde da også temperament. Men han var også meget elskelig og fræk på den søde måde.
Fordi han var så meget min hund, havde han en idé om, at når jeg ikke var hjemme så gik han IKKE ud i haven eller ud nogen andre steder. Han blev liggende inde på sengen hele dagen, selv om Rene var hjemme og gik ude i haven. Først når jeg trådte ind af døren, gik han ud i haven.
I og med at han havde været alene-ejer hund i mange år og ikke haft synderlig kontakt med børn, var vi noget spændte på hvordan han ville opføre sig da vi fik barn - om han ville være skarp eller mild. Men han var en klog hund, så han vidste instinktivt at en lille baby skal man passe på og være blid imod.
Med den viden jeg har i dag om Australian Silky Terriern, så tror jeg faktisk, at hvis han havde haft en stamtavle og jeg havde udstillet ham, at han ville have gjort sig rigtig godt i udstillings-verdenen.
Jeg fik 12 gode år med Felix.
Hvil i fred Felix - jeg elsker dig.
Til forsiden / To frontpage
